

I musikværkstedet kan man spille i band eller lære at spille trommer, bas, guitar, klaver og synge. Vi har et fuldt udrustet øvelokal med rigtig gode instrumenter. Daniel som står for musikken er uddannet musikpædagog fra det Rytmiske Musik Konservatorium i København og har før han begyndte i Vognfjederen arbejdet som fuldtids musiker og sangskriver. Alle er velkommen at spille, fra nybegyndere til øvede. Vi fokuserer meget på samspil og at kunne sætte bandets behov foran sine egne. Hvert år er der mulighed for at spille koncerter. Fra de små musikcaféer hvor man kan tage sine første skridt til den store Vilde Vulkaner festival og diverse festivaler f. ex. i Ålborg og i Polen.